27. november – 28.december
Skovgaard Museet forvandler atter sin smukke museumshave til den lysende Englehave – et sted, der minder os om alle dem, vi savner, og som vi bærer med os i hjertet i julen.
Englehaven skabes af børn og voksne i løbet af december. Alle besøgende kan få udleveret en gratis engel, som de kan skrive navnet på en person, de savner. Herefter hænges englene på juletræerne i haven bag museet.
Englene er inspireret af Joakim Skovgaards engle fra hans udsmykning af Viborg Domkirke.
Englehaven er blevet en særlig og enestående tradition på Skovgaard Museet, skabt sammen med Viborgs borgere og alle dem, der besøger byen udefra. Med tiden har haven udviklet sig til et yndet udendørs rum, hvor tanker, minder og savn kan få en særlig plads i julen.
Englene kan afhentes i museets åbningstid tirsdag–søndag kl. 11–16 fra d. 27. november. Uden for museets åbningstid er det muligt at hente en engel hos Vi er Viborg. Nærmere information findes i haven i december.