Åben i dagkl. 11.00 - 16.00
  • Om Museet
    Organisation
    Hvad er Skovgaard Museet?
    Oplev samlingen
    Støt museet
  • Udstillinger
    Tidligere udstillinger
    Aktuelle udstillinger
    Kommende udstillinger
  • Undervisning
  • Arrangementer
  • Besøg Skovgaard Museet
    Åbningstider og Priser
    Støt museet
    Kontakt en medarbejder
    Omvisninger
    Museumsshoppen
    Bliv frivillig!
  • Gå til domkirkekvarteret.dk
  • Gå til wibergis.dk
  • Gå til skovgaardmuseet.dk
Billet & Shop

Støt museet med en donation

Du kan være med til at styrke museets samling og fremtidige kunstindkøb ved at donere et beløb direkte til museet. Din støtte er med til at sikre, at vi også fremover kan indsamle, bevare og formidle kunst til glæde for alle.

Sådan kan du donere

Du kan nemt give en donation via:

MobilePay: 78768
Bankoverførsel:
Reg.nr.: 7565
Kontonr.: 0001106611

Husk at oplyse dit fulde navn samt CPR-nr. (eller CVR-nr. for virksomheder) ved både MobilePay- og bankoverførsel. Oplysningerne bruges udelukkende til indberetning til Skattestyrelsen.

Skattefradrag for din donation

Museet er godkendt efter ligningslovens § 8 A, hvilket betyder, at du som privatperson eller virksomhed kan få skattefradrag for din donation (op til den gældende årlige beløbsgrænse).

For at bevare denne godkendelse skal museet hvert år have mindst 100 givere, som hver støtter med minimum 200 kr.
Når du oplyser dit CPR-nr., sørger vi for, at din donation automatisk indberettes til Skattestyrelsen, så fradraget fremgår af din årsopgørelse.

Kunstgaver til museet

Ønsker du at donere et kunstværk til museet, hører vi meget gerne fra dig forud for afleveringen. På den måde kan vi sammen afklare, om kunstgaven passer ind i museets samling og indsamlingsprofil.

Testamentariske donationer
Du har mulighed for at støtte museet ved at oprette et gratis testamente med donation af arv til museet.

Vi har indgået et samarbejde med virksomheden Dokument 24. Her kan du oprette dit testamente, når du skriver Skovgaard Museet ind som arving/legatar. Testamentet er gratis uanset donationens størrelse.

Testamentet oprettes online ved at svare på en række spørgsmål. Når alle spørgsmål er besvaret, får du straks dit testamente tilsendt pr. e-mail. Herefter skal det skrives under foran en notar eller foran to vitterlighedsvidner. Sammen med testamentet vil du modtage yderligere information om underskrift heraf. 

Hvis du har spørgsmål til arv og testamente, kan du få gratis og uforpligtende rådgivning hos virksomheden Dokument 24 på tlf.: 5370 1030, eller mail-adr.: info@dokument24.dk.

Du er også altid velkommen til at kontakte museet direkte på tlf. + 45 8662 3975 eller mail-adr.: post@skovgaardmuseet.dk

Brand logo
Logo
Åbningstider
Kontakt
Undervisning
Adresse /betaling
Book en omvisning
Privatlivspolitik
  • Cookies