31. januar 2026 - 25. maj 2026

Skovgaard Museet aktuelle særudstilling undersøger stenen som naturfænomen og kunstnerisk objekt. Med et fokus på P.C. Skovgaard (1818–1875), der er kendt for sine landskabsmalerier med bøgetræer fra den danske guldalderperiode, præsenterer udstillingen et dybdegående blik på, hvordan stenen har inspireret både Skovgaard og samtidens kunstnere.

Som et nyt perspektiv på Skovgaards værker, introducerer udstillingen også samtidskunstnerne Trine Søndergaard og Regitze Engelsborg Karlsen. Deres værker danner en kontrapunktisk dialog, da de begge skildrer naturen med deres egen dagsorden.

Trine Søndergaard, som har fotograferet gigantiske sten skjult i skove, gengiver en fysisk tilstedeværelse, der er så enorm, at de umuligt kan flyttes. Under den sidste istid, der sluttede for 10.700 år siden, begyndte store sten at bevæge sig med isen fra Norges og Sveriges bjerge til det ellers flade terræn i Danmark. De store sten i det danske landskab giver os, gennem Søndergaards værker, et nutidigt blik på de samme elementer, der fascinerede Skovgaard.

Regitze Engelsborg Karlsen bidrager med skulpturer og tekstuelle værker, hvor hun undersøger symbolikken i naturen og arbejdet med sten. Hun tager udgangspunkt i Møns Klint og kridtklintens geologiske struktur, som hun behandler både skulpturelt og tekstuelt. Regitze arbejder med stenens symbolske betydning som bjerg og formidler dens poetiske og geologiske lag.  

Udstillingen er støttet af:
Ny carlsbergfondet, 15. juni fonden og Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Beckett-Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Grosserer L.F. Foghts Fond.

Hver en sten skal vendes

P.C. Skovgaard, Pige på en kæmpehøj ved Vejby, 1838. Skovgaard Museet.

Reitze Engelsborg Karlsen, About Gravity, 2025. Foto: Nikolaj Frandsen.

Regitze Engelsborg Karlsen, Soft Horizons, 2025. Foto: Nikolaj Frandsen.

Trine Søndergaard, Hovedtøj #93, 2025. Foto: Trine Søndergaard.