De tidlige år

Da Susette Cathrine Holten f. Skovgaard (1863-1937) mistede sin mor som femårig, blev faderen,  P.C. Skovgaard, den centrale person i hendes opvækst. Han blev hendes første læremester og sammen med sine venner Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen, Janus la Cour og Lorenz Frølich, blev han en stor inspirationskilde for Susette, som tidligt vidste, at hun ville være kunstner. Da Susette som 12-årig også mistede sin far, flyttede hun over på den anden side af gaden og ind hos maleren Thorald Læssøe, i hvis hjem en række af tidens fremtrædende kunstnere kom, bl.a. Magdalene Thoresen, Elisabeth Jerichau Baumann og H.C. Andersen, som læste højt for børnene. 
 
Det moderne gennembruds kvindelige kunstnere 
Susette Skovgaard tilhørte en gruppe kvinder, der markerede sig stærkt på kunstscenen mod slutningen af 1800-tallet. De kvindelige kunstnere ønskede, i lighed med deres mandlige kolleger, at kunne få uddannelse, ligestilling og karrierer som kunstnere. Susettes gode veninde, Johanne Krebs, blev den første leder af Kunstakademiets afdeling for kvinder, da den åbnede i 1888. Det var dog først i 1908, at kvinder fik adgang til akademiet på lige fod med mændene. Susette boede og arbejdede sammen med bl.a. Elise Konstantin-Hansen (1858-1946), datter af ovennævnte Constantin Hansen, og Edma Frølich Stage (1859-1958), datter af ovennævnte Lorenz Frølich. Hun gik til privatundervisning i tegning hos Carl Thomsen, Laurits Tuxen og Frans Schwartz, men blev ellers uddannet som kunstner af sin familie. 

Original keramik 
Susette formåede dog alligevel at gå sine egne veje som kunstner. Det er særlig tydeligt i hendes keramiske værker. Fra 1884 og ind i 1890'erne arbejdede Susette med keramik sammen med en række andre kunstnere, bl.a. Thorvald Bindesbøll, Theodor Philipsen, Elise Konstantin-Hansen og sine brødre, Joakim og Niels. Det foregik først hos pottemager J. Wallmann i Utterslev og senere hos G. Eifrig i Valby. I 1888 udstillede gruppen på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København under navnet Dekorationsforeningen. Idé- og stilmæssigt var gruppen med til at udvikle dansk kunsthåndværk med ønsket om, at alle kunstarter kunne spille sammen i et såkaldt gesamtkunstwerk og i den dekorative stilart skønvirke. Susette hentede inspiration fra antikken og japansk kunst, men havde samtidig et originalt blik på udforminingen af værkerne. Et eksempel på dette er det keramiske værk, Trolden, der suger søen ud, 1888.  Hun var meget mere optaget af værkets funktion som skulptur fremfor dets anvendelighed som brugsgenstand.  

Den Frie Udstilling 
Hun debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1885, men allerede i 1891 var hun medstifter af Den Frie Udstilling sammen med sine brødre og en række andre kunstnere. På maleren Johan Rohdes initiativ havde en gruppe avantgardekunstnere, bl.a. J. F. Willumsen, Vilhelm Hammershøi og Agnes og Harald Slott-Møller, sluttet sig sammen om at bryde Charlottenborgs mangeårige udstillingsmonopol og skabe en ucensureret udstilling. Mange af de indledende møder foregik i Rosenvænget. I en årrække fungerede hun som revisor for sammenslutningen, og indtil sin død udstillede hun selv på Den Frie, hvor hun blev hædret med en mindeudstilling i 1937. 

Maleri og kunsthåndværk 
Susette malede fortrinsvis landskaber, men også figurbilleder, portrætter og blomstermotiver. Hun eksperimenterede med formerne og et til tider næsten abstrakt formsprog, der kulminerede med Det nordlige Ishav med Rusland mod Horisonten, 1916, fra hendes rejse til Nordkap året før. Også i farveholdning nåede hun et mere personligt udtryk, ofte i blå og gyldne farveharmonier. Hun blev påvirket af den franske art nouveau og af tidens sværmeri for den japanske kunst, japonismen, men holdt sig inden for det realistiske formsprogs rammer. I tidens ånd arbejdede hun desuden med alle former for kunsthåndværk, for eksempel bogillustrationer, tegninger til møbler, guldsmedearbejder og broderier, bl.a. et altertæppe til Roskilde Domkirke. 
 
Rejser 
Mange af Susettes værker bærer præg af den inspirtation hun har hentet fra udlandet. Allerede som helt ung rejste hun meget, bl.a. til Frankrig, Italien og Ægypten. Efter at have mødt den norske forfatterinde Ingeborg von der Lippe Konow (1860-1929) tilbragte hun somrene 1889-93 i Norge, hvor hun hentede mange motiver. 
Hun blev gift med grosserer Hans Nicolai Holten i 1894, og i 1897 fik de sønnen Aage. Holtens forretninger mislykkedes, så familien rejste derfor til USA i 1907 for at prøve lykken. Her arbejdede Susette med boligindretning og dekoration. Efter hjemkomsten til Danmark i 1910 var hun ansat som signerende underglasurmaler på Den Kgl. Porcelainsfabrik 1910-14 og senere hos Bing & Grøndahl ca. 1915-18, så hun kunne forsørge familien.  

 
Kunstner på trods  
Susette boede ellers hele livet i København. Hun var medlem af Dansk Kvindesamfund og Kvindelige Kunstneres Samfund, hvis retrospektive udstilling i 1920 hun deltog i. Gennem årene deltog hun også i en lang række udstillinger i udlandet. Hun opnåede aldrig den samme berømmelse eller økonomiske velstand som sine brødre. Susettes produktion er samtidig forholdsvis begrænset, hvilket også afspejler sig på Skovgaard Museet, hvor der ikke er nær samme antal værker i samlingen som de andre Skovgaard kunstnere.