Gå til skovgaardmuseet.dk
Maler, billedhugger og fortæller
Niels Skovgaard (1857-1938) blev, ligesom sin bror Joakim, undervist i tegning af faderen, P.C. Skovgaard, som lærte dem at nærstudere den danske natur for at skildre den gennem kunsten. Skovgaard-familien var friluftsmennesker, og både på de mange rejser rundt i landet om sommeren og i hjemmet i Rosenvænget i København havde børnene mulighed for at gå på opdagelse i den frodige have og ikke mindst følge faderens arbejde i atelieret. I huset i Rosenvænget boede også maleren Janus la Cour, som sammen med inderkredsen omkring P.C. Skovgaard blev en betydelig inspirationskilde for Niels Skovgaards tidlige udvikling.
Mellem dansk naturalisme og fransk friluftsmaleri
Som ung landskabsmaler videreførte han den danske naturalistiske tradition, men et ophold i Paris i 1883 gav ham dog nye impulser, især i arbejdet med lys, luft og farver. Han bevarede sit eget kunstneriske udgangspunkt, men udviklede gradvist et mere frit og personligt billedsprog. Han lagde således vægt på at fuldføre sine malerier i det fri, ligesom impressionisterne, i stedet for kun at lave forarbejderne i det fri, som man havde gjort i guldalderen
Niels Skovgaard rejste flere gange til Norge og Grækenland. De norske fjelde inspirerede hans landskabsmalerier, mens mødet med antikkens kunst og græske folketraditioner fik stor betydning for hans senere værker. Motivet med kvindedansen Trata i den græske by Megara blev et tilbagevendende tema i hans kunst.
Religion og eventyr
Ud over maleriet arbejdede han med keramik, illustration og skulptur. Blandt hans vigtigste skulpturelle værker er Magnusstenen, Havhestebrønden og Grundtvig og livskilden, som regnes blandt hovedværkerne i dansk skulpturkunst.
Opvokset i et grundtvigiansk miljø skabte han også religiøse motiver og illustrationer til salmer, sagaer, folkeviser og eventyr. Fortællingen og den nationale kulturarv var gennemgående temaer i hans kunst.
Niels Skovgaard deltog aktivt i kunstlivet omkring Den Frie Udstilling, hvor han udstillede gennem store dele af sit liv. Han modtog Thorvaldsens Medalje i 1937 som anerkendelse for sit omfattende kunstneriske virke. Efter hans død i 1938 blev der året efter vist en stor mindeudstilling i Den Frie Udstillings bygning.