Joakim Skovgaard: Kunstner, fortæller og fornyer
Skovgaard Museet udspringer af Joakim Skovgaards berømte udsmykning af Viborg Domkirke, men hans kunst rækker langt ud over domkirkens mure.
Født i 1856 voksede Joakim Skovgaard op i et kunstnerhjem præget af historisk og politisk bevidsthed. Som søn af guldaldermaleren P.C. Skovgaard blev han tidligt introduceret til kunsten, men udviklede efterhånden sit eget udtryk gennem rejser og studier i blandt andet Paris, Italien og Grækenland.
Keramiske eksperimenter
I 1880'erne eksperimenterede han med keramik og dekorativ kunsthåndværk hos J. Wallmann i Utterslev sammen med sine søskende Niels og Susette samt kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll. Joakim Skovgaard var især optaget af natur, dyr og ornamentik, hvilket senere kom til udtryk i værker som Dragespringvandet og Bjørnespringvandet ved Københavns Rådhus.
Viborg Domkirke
Fra slutningen af 1880'erne blev de religiøse motiver centrale i hans kunst. Dette kulminerede med udsmykningen af Viborg Domkirke, som han udførte mellem 1901 og 1906. Her blev hans særegne stil meget tydelig, idet hans farverigdom og motivernes patos var ret dominerende i forhold til den klassiske, mere stilfærdige danske maletradition. Kalkmalerierne udgør en folkelig billedbibel, der breder sig over domkirkens vægge, og de står i dag som et absolut hovedværk i dansk kunst.
Udsmykninger og folkevisemotiver
Ved siden af de kirkelige udsmykninger, som bl.a. omfatter Lund Domkirke og Immanuelskirken i København, arbejdede Joakim Skovgaard også med motiver fra danske folkeviser og eventyr. Ét eksempel på dette er bryllupssalen på Københavns Rådhus, som han færdiggjorde kort før sin død. Et andet eksempel kan ses her på museet i form af Ulver og Vænelil (1898), som er et udkast til udsmykning af Christiansborgs tårnværelse.
Han fortsatte med at skabe monumentale udsmykninger helt frem til sin død i 1933 og står i dag som en af dansk kunsts mest betydningsfulde skikkelser.
Joakim Skovgaard døde i 1933, 77 år gammel, og er æresborger i Viborg – en af kun tre æresborgere gennem tiden.