Joakim Skovgaard – en markant kunstner
Skovgaard Museet har sit udspring i Joakim Skovgaard og hans udsmykning af Viborg Domkirke. Men Joakim Skovgaard var og er meget mere end domkirken – som kunstner og som menneske. I hans historie finder du både italienske landskaber, drageskulpturer, religiøse hovedværker og gamle folkeeventyr
Barndom
Joakim Skovgaard (1856-1933) voksede op i et kunstnerhjem med en stor historisk og politisk bevidsthed samt tætte bånd til digterpræsten N.F.S. Grundtvig og højskolemiljøet. Hans far var en af guldalderens største landskabsmalere, og allerede som lille lærte Joakim at tegne og male af.
De tidligste værker – inspireret af faren
Joakims tidlige landskabsbilleder var tydeligt præget af farens billeder og guldalderens farver. Et eksempel på dette er værket Landskab, Knabstrup Hovedgård (1872).
Men Joakim fik ny inspiration på sine mange rejser til udlandet.
Han rejste til Paris i 1880-81, hvor han studerede ved Léon Bonnats malerskole. Her lod han sig inspirere af “de franske mestre” og impressionisterne, som malede med grove penselstrøg - i kontrast til det mere forfinede og naturalistiske, han var rundet af. De harmoniske farver, som han tidligere brugte, blev erstattet af en mere afdæmpet, grålig farveskala.
Joakims stil fandt dog igen et nyt udtryk under hans rejser til Italien og Grækenland i 1882-84. På museet hænger bl.a. Søndag eftermiddag ved Cività d'Antino (1883). Her kan man se, hvordan Joakims værker igen blev lysere, stærkere og friskere i farverne, og hvordan han begyndte at indsætte mennesker i sine landskabsbilleder. På den måde lagde han afstand til sin fars mennesketomme landskaber.
Selv om farverne vendte tilbage, vendte Joakim dog igen og igen tilbage til den afdæmpede, grå farveskala. Han søgte ikke nødvendigvis noget nyt som en erstatning men som en udvidelse.
Keramiske eksperimenter
Efter hjemkomsten fra udlandet arbejdede Joakim med keramik hos J. Wallmann i Utterslev sammen med sine søskende Niels og Susette samt kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll.
Gruppen lagde vægt på at give kunsthåndværket nye, anderledes former og udtryk samtidig med, at resultatet skulle være praktisk anvendeligt. Joakim arbejdede især med dyremotiver og dekorative gengivelser af naturen. Begge disse elementer gik igen i de skulpturer, han siden hen lavede med Bindesbøll til Københavns Rådhus: Dragespringvandet (1888-1923) til Rådhuspladsen og Bjørnespringvandet (1888-1901).
De religiøse motiver – med farverigdom og patos
Første gang, Joakim for alvor kastede sig over de kristne motiver, var i 1885, da han tegnede til Grundtvigs salme Den Signede Dag.
I årene 1889-94 skabte Joakim en række religiøse hovedværker, blandt andet Kristus fører Røveren ind i Paradis (1890, Den Hirschsprungske Samling) og Kristus i Dødsriget (1891-1894, Statens Museum for Kunst). Med deres farverigdom og folkelige patos var disse værker meget markante og nærmest overvældende i forhold til den mere stilfærdige, danske maletradition. De ”larmede”.
Viborg Domkirke
I somrene 1874-75 arbejdede Joakim som malerlærling ved F.C. Lunds udsmykning af Viborg Domkirkes loft i kirkens midterskib. Derfor kendte han kirkerummet godt, da Viborgs biskop Swane i 1890 inviterede ham til at komme med et udkast til en udsmykning af domkirkens vægge og hvælv.
Domkirken var blevet opført i romansk stil, og derfor valgte Joakim at benytte sig af det middelalderlige kalkmaleri som udsmykning. Efter flere års forberedelse og studier i italiensk al fresco gik arbejdet i gang i 1901 og blev afsluttet i 1906. Kalkmalerierne udgør en folkelig billedbibel, der breder sig over domkirkens vægge, og de står i dag som et absolut hovedværk i dansk kunst.
I 1912-1913 skabte han endvidere en ny loftsudsmykning i midterskibet, der erstattede F.C. Lunds loft.
Udsmykninger og folkevisemotiver
Ved siden af de store kristne udsmykningsopgaver, som også omfattede bl.a. Lund Domkirke og Immanuelskirken i København, var Joakim optaget af de gamle danske folkeviser- og eventyr.
Ét eksempel på dette er bryllupssalen på Københavns Rådhus, som han færdiggjorde kort før sin død. Et andet eksempel kan ses her på museet i form af Ulver og Vænelil (1898), som er et udkast til udsmykning af Christiansborgs tårnværelse.
Joakim Skovgaard døde i 1933, 77 år gammel, og er æresborger i Viborg – en af kun tre æresborgere gennem tiden.