Georgia Skovgaard – kunstner, hustru og mor 

På trods af en opvækst i en tid, hvor det ikke var normalt for kvinder at få en kunstuddannelse, og på trods af sin alt for tidlige død, nåede Georgia Skovgaard at sætte sit eget, markante aftryk gennem kunstbroderiet   

Georgia Skovgaard, født Schouw (1828-1868), voksede op i et rigt åndeligt og politisk hjem som datter af den indflydelsesrige politiker og botaniker, Joachim Frederik Schouw (1789-1852). 

Joachim Frederik Schouw markerede sig blandt andet som talsmand for trykkefriheden og som præsident for den grundlovgivende stænderforsamling. Og han havde tætte relationer til den danske kunstverden i kredsen omkring den prominente kunsthistoriker N.L. Høyen i 1840’erne. 

Georgia kom altså tæt på kunsten allerede fra barnsben, og det var tidligt tydeligt, at hun havde stort kunstnerisk talent – i første omgang synliggjort inden for klassiske tegning og siden i hendes broderede værker.  

Hun fik dog aldrig nogen formel kunstuddannelse, hvilket var helt i tråd med den almindelige opfattelse af kvinders muligheder på den tid. 

Ægteskabet satte gang i kunstbroderi  

 
Georgia blev gift med maleren P.C. Skovgaard i 1851 og viet af N.F.S. Grundtvig – det blev det imidlertid begyndelsen på en videre kunstnerisk udvikling. 

Parret indledte nemlig et samarbejde, hvor han tegnede forlæg, som hun omsatte i kunstbroderier. Første gang var allerede før brylluppet, ved udførelsen af Georgias eget brudeslør med blomstermotiv. 

Det blev på samme tid et eksempel på fornemt broderi og et billede på et helt nyt blik for de vilde planters skønhed. Det var et motiv, der optog unge danske landskabskunstnere på den tid, men i Georgias tilfælde kan det også være inspireret af opvæksten i et hjem præget botaniker-farens interesse for naturvidenskab og planternes struktur og opbygning.  

Et andet højdepunkt i samarbejdet mellem P.C. og Georgia var en kaminskærm, hvor Georgia omsatte det tegnede forlæg til et originalt stykke kunst, som vidnede om hendes særlige sans for de tekstile teknikker og materialer. 

Udviklede et mere klassicistisk udtryk 

I løbet af 1860’erne voksede Georgia kunstneriske virksomhed markant.  

Arbejdet nåede ud til et bredere publikum, og hun knyttede flere dygtige hjælpere til sig. Blandt dem var Kristiane Konstantin-Hansen (1848-1825), ældste datter af maleren Constantin Hansen (1804-1880), som også bidrog med tegnede forlæg til broderierne. 

Samtidig udviklede Georgias formsprog sig. Selv om naturen blev ved med at være et bærende element for hende, blev de tidlige, naturalistisk prægede motiver gradvist afløst af et mere klassicistisk udtryk med en strammere og mere forenklet mønsteropbygning. Det ses blandt andet tydeligt i det monumentale Vildsvinetæppet, Også større opgaver, som fanerne til de skandinaviske studenterforeninger, bar præg af tidens nationale og politiske strømninger og gav Georgias arbejde en bredere kulturel betydning. 

Forbillede for efterfølgende generationer 

Georgia Skovgaard døde i 1868, kun 39 år gammel, på grund af komplikationer i forbindelse med en fødsel.  

Det kunstnersamarbejde, Georgia indledte, fortsatte imidlertid efter hendes alt for tidlige død. 

Blandt andre førte Kristiane Konstantin-Hansen traditionen videre sammen med Johanne Bindesbøll (1851-1934). 

I 1873 grundlagde de en broderiforretning, der solgte mønsterforlæg og færdige arbejder tegnet af samtidens kunstnere. Dermed blev grundlaget lagt for en broderitradition, som levede videre langt ind i 1900-tallet.