StedSkovgaard museum
Dato 13 okt. - 18 okt. 2026
11.00-11.00.
Hver dag kl. 11:15 i uge 42, gratis workshop og uden tilmelding!

Føl, lyt og tegn kunsten i efterårsferien

Kan man genskabe et billede, uden at have set det først? Hvad hvis man kun kan føle eller høre billedet?

I denne workshop får du lov til at prøve at komme helt tæt på kunsten, og bruge både føle-og høresansen imens du forsøger at genskabe et klassisk maleri uden at have set det først. Bagefter går vi ud i udstillingen, ser det originale værk og snakker om hvordan vores sanser hjælper os med at forstå billeder.

I vores workshop er der fokus på at give børn plads til at arbejde både kreativt og sanseligt, samt hvordan børn nu til dags forstår kunsthistoriens klassiske motiver. Det handler om at møde børn i deres egen øjenhøjde ved at inddrage deres egne verdensforståelser og sanseoplevelser.

Der er tilknyttet en omviser til workshoppen, som hjælper dine/jeres børn undervejs med deres tegninger og fortæller om hvordan man kan bruge sanserne til at forstå billeder. Samtidigt er du/I velkommen til at overvære workshoppen eller gå op opdagelse i udstillingen.

 

Det praktiske

Målgruppe: 0-6 klasse

Varighed: 45 min 

Hvornår: Starttidspunkt 11:15, slut kl. 12. 

Hvor: Vi mødes ved butikken ved museets indgang, og går samlet ned i formidlingsrummet.

Der betales entré ved indgang. Det er gratis for børn under 18 år.