16.00-17.30.
Fredagsbar / release af udstillingskatalog & specialøl
Tag venner og familie med til fredagsbar på Skovgaard Museet, når vi fejrer udgivelsen af udstillingskataloget til særudstillingen Erik A. Frandsen – Al Fresco og lancerer en specialbrygget øl skabt særligt til udstillingen.
Museumsinspektør Karoline byder på en introduktion til udstillingen og fortæller om arbejdet med udstillingens tilblivelse og mødet mellem Erik A. Frandsens værker og Joakim Skovgaards freskounivers.
I løbet af eftermiddagen vil der være mulighed for at købe det nye udstillingskatalog samt smage den specialbryggede udstillingsøl, udviklet af Ølluminati. Øllen er inspireret af Frandsens farvemættede og sanselige værker og er tænkt som en flydende ledsager til udstillingens univers.
Tid: Kl. 16.00–17.30
Sted: Skovgaard Museet
Pris: Gratis deltagelse, ingen tilmelding nødvendig