StedSkovgaard museum
Dato Mandag den 23. nov. 2026
19.00-21.00.
Kunstkritikeren Bente Scavenius fortæller om sin rejse gennem dansk kunsthistorie.

Foredrag med Bente Scavenius – Mit livs billeder

I foredraget Mit livs billeder dykker Bente Scavenius ned i sit personlige forhold til dansk billedkunst – et forhold, der har udviklet sig gennem et langt liv som kunsthistoriker og kunstkritiker. 

Foredraget tager udgangspunkt i 40 kapitler af forskellig længde, hvor Bente Scavenius udforsker en række malerier, som på hver sin måde har fascineret hende – både fagligt og personligt. Omkring værket folder hun samtidig en større fortælling ud, hvor hendes egen historie og oplevelser flettes sammen med kunsthistorien. 

Vi begynder med udvalgte kunstnere fra 1500-, 1600- og 1700-tallet og bevæger os videre ind i guldalderens maleri. Herfra fortsætter fortællingen ind i den modernistiske æra med kunstnere som Vilhelm Hammershøi, L.A. Ring og J.F. Willumsen. 

Bente Scavenius har siden 1970'erne arbejdet som kunstkritiker og har gennem et langt arbejdsliv opnået en dyb indsigt i kunsten fra det 20. og 21. århundrede.  På den måde bliver Mit livs billeder både en personlig fortælling om de værker, der har gjort indtryk på Bente Scavenius, og en rejse gennem dansk kunsthistorie. 

 

Foredraget foregår på Viborg Teater med Skovgaard Museet og FOF som arrangør. 

Sted: Viborg Teater, Gravene 23b Viborg  

Dørene åbner kl.18. Baren er åben før foredraget og i pausen.   

(Max 350)