- Kristendomskundskab - Konfirmationsforberedelse - Livskundskab -
Til jer, der gerne vil give jeres elever mulighed for at arbejde med livets store spørgsmål.
Hvad er meningen? er et interaktivt undervisningstilbud om livets store spørgsmål. Det tager udgangspunkt i Joakim Skovgaards udsmykning af Viborg Domkirke med bibelske motiver og giver eleverne mulighed for at tale om eksistentielle temaer som fællesskab og ensomhed, skyld og tilgivelse.
Hvad er meningen? giver elever og konfirmander indsigt i nogle af de kristne motiver i domkirken, så de kan relatere deres temaer til deres eget liv.
I bestemmer selv, om dagens tema skal tage udgangspunkt i Det nye testamente og temaet Fællesskab og ensomhed eller Det gamle testamente og temaet Skyld og tilgivelse. Langt de fleste vælger Fællesskab og ensomhed, da det er temaer, som meget relevante for de unge.
Forløbet sigter mod at give konfirmanderne en dybere forståelse for, hvordan kunst kan afspejle menneskelige erfaringer og følelser, og hvordan disse temaer kan være relevante i deres egne liv.
Eleverne oplever temaet om fællesskab og ensomhed eller skyld og tilgivelse gennem Joakim Skovgaards fresker i Domkirken via et spil på iPad og gennem analyse af værkerne i museets permanente udstilling.
Formål: Forløbet har til formål at lade konfirmanderne fordybe sig i forløbets temaer, ved at udforske kunstværker i Skovgaard Museets samling. Gennem kunsten kan de reflektere over deres egne oplevelser og følelser og få en dybere forståelse for, hvordan kunst kan spejle og formidle menneskelige erfaringer.
FILM – SPIL – FÆLLESSKAB
Hvad er meningen? består af tre dele. Vi begynder på museet, hvor vi ser en kort film om Joakim Skovgaard. Derefter går vi i domkirken, hvor vi prøver kræfter med quizzen "Hvad er meningen?". Vi slutter på museet, hvor eleverne i grupper skal rundt på kunstmuseet og se på værker, hvor emnet for i forløbet diskuteres i fællesskab. Vi opfordrer til, at der dannes grupper forud for forløbet.
Målgruppe:
3.-4. klasse
(minikonfirmander -
maks 30 elever).
7.-8. klasse
(konfirmander - maks. 30 elever)
Varighed og pris:
2 timer / 1600 kr.
Booking:
Ring +45 5164 9164
eller send en mail til
trix@skovgaardmuseet.dk
Husk at oplyse antal elever og EAN/CVR-nr. ved forespørgsler.
Forløbet kan med fordel kombineres med Viborg Museums byvandring: "Reformationen - Hans Tausen og de tolv sognekirker." Læs mere her.
OBS
Vi mødes på Skovgaard Museet og besøger Viborg Domkirke, som er en del af forløbet.