image description

// Dansk // Billedkunst//

Se på landskaber! 

Målgruppe: Indskoling og mellemtrin 

Varighed: 1 time 

Beskrivelse: 
I dette forløb skal eleverne på opdagelse i, hvordan kunstnere har set på landskaber gennem tiden – fra de flotte, detaljerede malerier fra guldalderen til de mere vilde og frie billeder i modernismen.

Vi undersøger, hvordan kunstnere har brugt farver, lys og former til at vise deres følelser omkring naturen. Gennem dialog og små tegneopgaver lærer eleverne at forstå, hvordan kunstens udtryk har udviklet sig igennem tiden.  

Faglige mål: 

  • Se og forstå billeder: Eleverne lærer at kigge efter detaljer i malerier og tale om, hvad de ser, og hvordan det opleves. 
  • Kulturforståelse: De får indsigt i, hvordan mennesker gennem tiden har tænkt om naturen og landskabet. 
  • Samtale og refleksion: Vi taler om, hvordan vi ser på naturen i dag – hvad betyder landskabet for os? 
  • Evt. Kreativ udfoldelse på egen hånd: Eleverne prøver selv at male eller tegne landskaber med forskellige teknikker. 

Indhold og arbejdsformer: 

  • Vi kigger på landskabsmalerier og taler om, hvad vi ser: Er det sommer eller vinter? Hvordan ser himlen ud, og hvordan føles billedet? 
  • Vi sammenligner guldaldermalerier med mere modernistiske landskaber og opdager, hvordan kunstnere begyndte at male på nye måder. 
  • Vi taler om, hvordan landskabet betyder noget for os i dag, og hvordan natur og klima hænger sammen med kunst. 

Forløbets relevans: 
Dette forløb hjælper eleverne med at se kunst på en ny måde og giver dem en forståelse af, hvordan mennesker gennem tiden har set på naturen.  

Information

Målgruppe:
Indskoling

Varighed og pris:
1 time á 600 kr.
(afsæt gerne god tid til ankomst og afgang).

Booking: Kontakt formidlingsinspektør Karoline Strøm for at booke forløbet: kas@skovgaardmuseet.dk

Husk at oplyse antal elever og EAN/CVR-nr. ved forespørgsler.