image description

Lær Skovgaard-familien at kende

INDSKOLINGEN lærer om, hvem Skovgaard-familien er, og hvorfor de har deres eget museum i Viborg.

I dette undervisningsforløb præsenteres eleverne for Skovgaard-familiens historie. Vi ser på forskellige kunstværker udført af de kunstneriske familiemedlemmer og hører om livet i 1800-tallet.

Sidst i forløbet undersøger vi, om eleverne kan gætte, hvilke familiemedlemmer der har lavet forskellige udvalgte kunstværker. 

Efterfølgende skal vi lave en familie-collage i det kreative værksted med afsæt i Skovgaard-familiens motiver.

Læringsforløbets formål:
Med dette forløb ønsker vi, at eleverne får en god og lærerig oplevelse på Skovgaard Museet. Eleverne får viden om, hvem Skovgaard-familien er, og hvorfor de har et museum midt i Viborg lige ved siden af Domkirken.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kunne:

  • samtale om billeder
  • iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder
  • eksperimentere med billeder og kunstneriske kreative metoder
  • deltage i billedearbejde sammen med andre.

Før besøget: 
Mød Skovgaard-familiens tre børn Joakim, Niels og Susette ved at farvelægge en tegning af dem. 

Under besøget: 
Eleverne får viden om Skovgaard-familien og lærer at se efter detaljer i udvalgte værker. Eleverne anvender den viden, de får til at kunne se forskelle i de kunstneriske udtryk.

Efter besøget: 
Eleverne hænger deres familieportrætter op i klassen og har en samtale om det, de oplevede på museet.

Information

Målgruppe:

1.-3. klasse. Maks. 30 børn.
Billedkunst og historieundervisningen

Varighed og pris:
1 time á 600 kr. 

Booking:
Ring +45 5164 9164
eller send en mail til
 
trix@skovgaardmuseet.dk

Husk at oplyse antal elever og EAN/CVR-nr. ved forespørgsler.