Janus la Cour
Janus la Cour blev aldrig formeltset elev af P.C. Skovgaard, men han havde tætte forbindelser til Skovgaard-familien.
Janus la Cour voksede op i Jylland, nærmere bestemt nær Ringkøbing. Igennem tre generationer havde hans oprindeligt franske slægt levet og virket her. La Cour havde da også en særlig tilknytning til Jylland, som han skildrede i mange værker. Han blev uddannet fra kunstakademiet i København fra 1857 til 1864, hvor N.L. Høyen, den første danske kunsthistoriker og bannerfører for den danske guldalderkunst, opfordrede ham til at besøge P.C. Skovgaard. Mødet med P.C. Skovgaard blev en milepæl i la Cours liv. Hans kunstneriske virke blev påvirket af Skovgaards stil og udtryk, og selv efter Skovgaards død i 1875 videreførte la Cour traditionen for en virkelighedstro og karakterfyldt gengivelse af landskabet. La Cour skrev da også med stor beundring for Skovgaard: ”At det moderne Landskabsmaleri har mere Lys og Glans i sin Farve, at mange har malet fine, ejendommelige Motiver, ligesom grebet hurtigt skiftede Emner, med brudte, dæmrende Farver, […] det er sikkert nok; men i enkelte Retninger havde vi i Skovgaard en Kunstner af overordentlig Betydning og Storhed.”
I 1861 flyttede la Cour ind i P.C. Skovgaards villa på Rosenvænget, hvor han lejede sig ind i et af de to atelierer, der var indrettet øverst oppe i villaen, og her boede han frem til 1884; altså også efter Skovgaards død i 1875. Han blev aldrig som sådan elev af Skovgaard, men lod sig inspirere på afstand af Skovgaards motivverden og teknik, og arbejde gerne i sit eget selskab. Efter Skovgaards død blev la Cour en slags læremester og kunstnerisk mentor for Skovgaards ældste børn, Joakim og Niels.
Når la Cour ikke opholdt sig i Danmark, tilbragte han ofte tiden i Italien, og særligt egnen omkring Rom. Med tiden vendte han dog hjem til Jylland og slog sig ned på Aarhus-egnen. De moderne tendenser fra særligt den franske kunst, som var begyndt at præge kunstnerne i København, havde han svært ved at genkende sig selv i, og han søgte derfor hjem til den landsdel, hvor han var vokset op.
Selv om la Cour var runden af den samme romantiske tradition for landskabsmaleriet, som P.C. Skovgaard dyrkede, var han dog også med til at fortsætte udviklingen af genren både gennem sit eget arbejde og gennem sin indflydelse på de to sønner. Han kan kaldes en senromantisk landskabsmaler, der med respekt for sine forgængere formåede at udvikle sin kunst med en næsten fotografisk realisme, hvilket afslører, at han alligevel blev påvirket af de moderne strømninger i kunsten i slutningen af 1800-tallet. Hans produktion er stor, og han gentog eller varierede over det samme motiv adskillige gange. Joakim Skovgaard sagde om la Cour sagt: ”Flittigere Maler end la Cour har Danmark neppe haft.”
Janus la Cour, Sommerspiret på Møn, 1891
Olie på lærred. Skovgaard Museet