Palle Nielsen 2020
Se udstillingsvideoerne til udstillingen med Palle Nielsen efteråret 2020
Tegner og grafiker Palle Nielsen (1920-2000) lagde ikke fingrene imellem i sine skildringer af altødelæggende katastrofer og menneskers følelser og fald. Han så det simpelthen som sin opgave at skildre verden, som han så den. I sine værker tog han derfor afsæt i datidens samfundsmæssige udfordringer og begivenheder. Hans billeder er dog ikke bundet til den tid, hvori de er skabt. De taler også ind i vore dages konflikter med flygtningestrømme, stormagternes rivalisering, frygten for klimakatastrofer og ikke mindst nu pandemier.
Hen over efteråret 2020 præsenterede Skovgaard Museet derfor en stor udstilling om Palle Nielsen. Udstillingen viser værker fra hele Nielsens produktion fra slutningen af 1940erne og til hans død i 2000.
Journalist og historiker Adam Holm om Palle Nielsen
Nutidens begivenheder skildret i Palle Nielsens værker.