En kunstners fascination af Søren Kierkegaard
I anledning af 200-året for filosoffen Søren Kierkegaards fødsel, samarbejdede Skovgaard Museet med Nivaagaards Malerisamling, Ribe Kunstmuseum og Søren Kierkegaard Forskningscenteret om en udstilling, der skulle belyse guldaldermaleren J. Th. Lundbyes optagethed af Søren Kierkegaards eksistenstænkning. Med eet hidtil ubrugt kildemateriale satte projektet sig for at undersøge, hvordan - og om - Lundbyes læsning af Kierkegaards skrifter kan aflæses direkte i kunstnerens værker.
J. Th. Lundbye er en af guldalderens mest reflekterede og læsende kunstnere, og i kraft af righoldigheden i dagbogsoptegnelser og breve findes der er stort kildemateriale til kunstnerens mange refleksioner. Målet er at kaste lys over den afklaring, som Lundbye mener at have opnået i 1848. Udstillingen viste malerier, tegninger, breve og dagbøger sammen med Kierkegaards manuskripter og første tryk. Hovedvægten lå dog på Lundbyes værker.
Lundbye og Kierkegaard
Længsel