Agnes Slott-Møller (1862-1937) var en af sin tids mest markante malere. Hun var ofte oppe på barrikaderne i kampen for sin kunst og sin insisteren på at have en kunstnerisk karriere som kvinde. Kompromisløst udlevede hun sin kunstnerdrøm, uafhængig af omgivelsernes ofte fordømmende holdning. Hun iscenesatte sig selv og overskred normerne for god opførsel for kvinder på den tid.

Genrejse den nationale stolthed
Den usædvanlige kunstner Agnes Slott-Møller blev først rost og siden meget udskældt for sine historie- og folkevisemalerier. Hun voksede op i en tid, hvor mange følte, der var en fare for, at dansk kultur og sprog kunne forsvinde efter nederlaget ved Dybbøl Mølle i 1864. Livet igennem stod hun fast i troen på en genrejsning af en national stolthed ved at male historiske billeder. Det var hendes kunstneriske projekt. Et projekt hun stort set var alene om at dyrke.

I sine folkeviseskildringer udtrykte hun sig dog langt mere nuanceret og emotionelt. Her fokuserede hun på den poetiske side af livet med skæbnebestemt kærlighed og uforløste længsler. Dette billedunivers synes at stå i skærende kontrast til det stridbare liv, hun førte, og kan måske opfattes som udtryk for hendes drømme og indre sjæleliv.