Susette Cathrine Skovgaard (1863-1937)

Maler, keramiker og broderske

Susette (uden ramme)
P.C. Skovgaard: Susette Skovgaard 7 år gammel, 1870
olie på lærred, 59,7 x 43 cm
Skovgaard Museet inv.nr. 14.681


Den glemte søster

Susette Cathrine Skovgaard, var P.C. og Georgia Skovgaards tredje barn. Ligesom sin far og to brødre, Joakim og Niels Skovgaard, blev hun kunstner. Familien boede i en villa på Rosenvænget på Østerbro i København, hvor Susette blev født. Da Susette var fem år, døde hendes mor, Georgia, i barselssengen med en dødfødt datter. Herefter blev P.C. Skovgaard den centrale person i hendes opvækst sammen med hans søster Wilhelmine, som kom og boede hos de moderløse børn. P.C. Skovgaard blev hendes første læremester og introducerede hende til guldalderens kunst, bl.a. gennem sine venner Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen, Janus la Cour og Lorenz Frølich, hvoraf mange af dem også boede på Rosenvænget. Efter Susette som 12-årig også mistede sin far, flyttede hun over på den anden side af gaden og ind hos maleren Thorald Læssøe, i hvis hjem en række af tidens fremtrædende kunstnere kom, bl.a. Magdalene Thoresen, Elisabeth Jerichau Baumann og H.C. Andersen, som læste højt for børnene.

De moderne gennembruds kvindlige kunstnere
Susette Skovgaard tilhørte en gruppe kvinder, der markerede sig stærkt på kunstscenen mod slutningen af 1800-tallet. De kvindelige kunstnere ønskede, i lighed med deres mandlige kolleger, at kunne få uddannelse, ligestilling og erhverv som kunstnere. Susettes gode veninde, Johanne Krebs, blev den første leder af Kunstakademiets afdeling for kvinder, da den åbnede i 1888. Det var dog først i 1908, at kvinder fik adgang til akademiet på lige fod med mændene. Susette boede og arbejdede sammen med bl.a. Elise Konstantin-Hansen (1858-1946), datter af ovennævnte Constantin Hansen, og Edma Frølich Stage (1859-1958), datter af ovennævnte Lorenz Frølich. Hun gik til privatundervisning i tegning hos Carl Thomsen, Laurits Tuxen og Frans Schwartz, men blev ellers uddannet som kunstner af sin familie.

Trold
Trolden suger søen ud, 1888, glaceret lertøj
Skovgaard Museet inv.nr. 14.370

Original keramik
Alligevel formåede hun kunstnerisk set at gå sine egne veje. Det er særlig tydeligt i keramikken. Fra 1884 og ind i 1890'erne arbejdede Susette med keramik sammen med en række andre kunstner-efterkommere, bl.a. Thorvald Bindesbøll, Theodor Philipsen, Elise Konstantin-Hansen og sine brødre, Joakim og Niels. Det foregik først hos pottemager J. Wallmann i Utterslev og senere hos G. Eifrig i Valby. I 1888 udstillede gruppen på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København under navnet Dekorationsforeningen. Idé- og stilmæssigt var gruppen med til at udvikle dansk kunsthåndværk med ønsket om, at alle kunstarter kunne spille sammen i et såkaldt gesamtkunstwerk og i den dekorative stilart skønvirke. Susette hentede inspiration fra antikken og japansk kunst, men havde samtidig en original skaberevne. I nogle af hendes keramiske værker, så som Trolden, der suger søen ud, 1888, var hun meget mere optaget af formen, så værkerne blev til små skulpturer, frem for, at det skulle kunne bruges.

Den Frie Udstilling
Hun debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1885, men allerede i 1891 var hun medstifter af Den Frie Udstilling sammen med sine brødre og en række andre kunstnere. På maleren Johan Rohdes initiativ havde en gruppe avantgardekunstnere, bl.a. J. F. Willumsen, Vilhelm Hammershøi og Agnes og Harald Slott-Møller, sluttet sig sammen om at bryde Charlottenborgs mangeårige udstillingsmonopol og skabe en ucensureret udstilling. Mange af de indledende møder foregik i Rosenvænget. I en årrække fungerede hun som revisor for sammenslutningen, og indtil sin død udstillede hun selv på Den Frie, hvor hun blev hædret med en mindeudstilling i 1937.

Det nordlige ishav
Det nirdlige ishav med Rusland mod horisonten, 1916, olie på lærred
Skovgaard Museet inv.nr. 11.996

Landskaber, blomster, portrætter og kunsthåndværk

Susette malede fortrinsvis landskaber, men også figurbilleder, portrætter og blomstermotiver. Hun eksperimenterede med formerne og et til tider næsten abstrakt formsprog, der kulminerede med Det nordlige Ishav med Rusland mod Horisonten, 1916, Skovgaard Museet, fra hendes rejse til Nordkap året før. Også i farveholdning nåede hun et mere personligt udtryk, ofte i blå og gyldne farveharmonier. Hun blev påvirket af den franske art nouveau og af tidens sværmeri for den japanske kunst, japonismen, men holdt sig inden for det realistiske formsprogs rammer. I tidens ånd arbejdede hun desuden med alle former for kunsthåndværk, for eksempel bogillustrationer, tegninger til møbler, guldsmedearbejder og broderier, bl.a. et altertæppe til Roskilde Domkirke.

USA, Egypten og Italien
Hun blev gift med grosserer Hans Nicolai Holten i 1894, og i 1897 fik de sønnen Aage. Ægtefællen havde foretaget nogle uheldige transaktioner, så familien måtte 1906-10 opholde sig i USA, hvor Susette arbejdede med boligindretning og dekoration. Efter hjemkomsten til Danmark var hun ansat som signerende underglasurmaler på Den Kgl. Porcelainsfabrik 1910-14 og senere hos Bing & Grøndahl ca. 1915-18, så hun kunne forsørge familien. Allerede som ung rejste hun meget, bl.a. til Frankrig, Italien og Ægypten. Efter at have mødt den norske forfatterinde Ingeborg von der Lippe Konow (1860-1929) tilbragte hun somrene 1889-93 i Norge, hvor hun hentede mange motiver.

Kunstner trods svære ods
Susette boede ellers hele livet i København. Hun var medlem af Dansk Kvindesamfund og Kvindelige Kunstneres Samfund, hvis retrospektive udstilling i 1920 hun deltog i. Gennem årene deltog hun også i en lang række udstillinger i udlandet. Hun opnåede aldrig den samme berømmelse eller økonomiske velstand som sine brødre. Susettes produktion er samtidig forholdsvis begrænset, hvilket også afspejler sig på Skovgaard Museet, hvor der ikke er nær samme antal værker i samlingen som de andre Skovgaard kunstnere.