Storkeegen er et mægtigt og over 800 år gammelt egetræ, der står i Jægerspris Nordskov i Nordsjælland. Storkeegens sidste levende gren faldt af i 1981. Egetræet fik navn efter en storkerede, der var bygget øverst i kronen. Træets højde og drøjde får man en målestok for i form af den mand, der står til venstre for stammen. Tegningen er et studie fra 1842, som P.C. Skovgaard efterfølgende anvendte som grundlag for et stort maleri, Egetræer i Nordskoven ved Jægerspris, 1843, som ejes af Statens Museum for Kunst. Skovgaard skabte billedet med henblik på at deltage i Den neuhausenske Konkurrence, der i 1843 var forbeholdt landskabskunst og havde følgende konkurrencebeskrivelse: ”Parti af en skov i hvilken Egetræer ere fremherskende”. Skovgaards maleri lever perfekt op til denne beskrivelse og vandt da også konkurrencen.  

Eg og bøg
Egetræer var dog ikke Skovgaards foretrukne motiv. Som regel gengav han bøgeskove, ofte med udsigt til en sø. I den periode havde egetræer og bøgetræer en særlig symbolsk betydning. Danmark lå i konflikt med det tyske kejserrige om Slesvig–Holsten, og i 1848 resulterede det i, at Treårskrigen brød ud. I den forbindelse var nationale symboler af særlig stor betydning. Slesvig og Holstens alliance blev symboliseret af dobbeltege, to sammenvoksede egetræer. Bøgetræer og bøgeskove blev et uofficielt nationalt symbol i Danmark, og i Skovgaards mange landskabsmalerier repræsenterer bøgeskovene den særlige, danske natur.

Kunstuddannelsen
Da P.C. Skovgaard begyndte på Kunstakademiet som fjortenårig tilbage i 1831, indledte han en klassisk kunstneruddannelse, der baserede sig på en tradition, der var etableret særligt på italienske og franske kunstakademier siden renæssancen. Uddannelsen tog udgangspunkt i tegning. Som noget af det første lærte de studerende at tegne opstillinger. Tegning dannede forudsætningen for elevernes forståelse for form, dybde, rum og perspektiv.

Oprindeligt var de studerende henvist til at tegne skitser efter de gamle mestre og efter deres professorers malerier. Men da C.W. Eckersberg (1783-1853) blev professor i 1818, blæste der nye vinde ind på Kunstakademiet i København. Eckersberg havde på sine rejser i Frankrig mødt nye, kunstneriske metoder, og sammen med professor J.L. Lund (1777-1867), som var Skovgaards lærer, blev der indført nye undervisningsmetoder. Eckersberg trak sine studerende ud i parker og i Dyrehaven - der skulle tegnes og males i naturen! Som elev på Kunstakademiet fulgte Skovgaard med på Eckersbergs udflugter. Friluftsstudier i naturen var i Eckersbergs øjne afgørende for at få en naturtro og levende gengivelse i de endelige malerier. Kunstnerne tog deres malerkasser med ud i naturen, og de små værker, som de lavede ude i naturen, blev siden omsat til store, gennemarbejdede malerier hjemme i atelieret.

Dengang var studier og skitser ikke beregnet for andre end kunstnerens øjne. De blev ikke anset som færdige kunstværker, der skulle udstilles eller sælges, men som en slags arbejdsredskaber til at skabe de store malerier. Men i de tegninger og skitsebøger af P.C. Skovgaard, som er bevaret, kan vi i dag glædes over hans kunstneriske evner som tegner og få indblik i den arbejdsproces, kunstnerne fulgte i guldalderen.