Dette er et af P. C. Skovgaards tidlige værker; malet, da han var 21 år gammel. Inden han startede på Kunstakademiet i 1831 havde han tegnet flere små karikaturer af folk på landet, hvor der var langt mindre højtidelighed, end der er i dette motiv. Han kom på modelskole hos J.L. Lund i 1836 og skulle altså uddannes som figurmaler, men venskabet med Johan Thomas Lundbye, som også gik på akademiet og var en dygtig landskabsmaler, var nok med til at skubbe ham væk fra figurmaleriet og mod natursceneriet.

Man ser en rygvendt pige, som skuer ud over det nordsjællandske landskab tæt ved Arresø. Det er et åbent og bart landskab, hvor horisonten sløres af en skovlignende bræmme. Pigen virker lille i forhold til de store sten, der ligger i forgrunden. Hun er helt alene i et stort og bart landskab; hun er blot en detalje, der er med til at proportionere og perspektivere landskabet, som er det væsentlige.

Her ser man altså P.C. Skovgaards udvikling væk fra figurmaleriet og mod landskabsmaleriet, en genre, som P.C. Skovgaard var med til at udvikle som en selvstændig kategori, i stedet for at landskabet før blot havde været baggrund for personer eller arkitektur.