P.C. Skovgaard fik en medalje for dette maleri, da det blev udstillet i 1845. Der var han som 28-årig netop blevet færdig med sin uddannelse som landskabsmaler efter 14 år på Kunstakademiet.

Det var en fortjent medalje, for selvom det er et landskabsmotiv fra guldalderen, er det uroligt og tvetydigt. I midten står det forblæste træ, krumrygget af vinden. Himlen er delvist dækket af mørke skyer, men det er ikke til at se, om de er på vej væk eller ved at trække sammen. Forrest i billedet står de fine blomster og græsset ganske roligt, som det var en stille sommerdag. På den måde viser forskellige dele i billedet i hver sin retning. De mange diagonale linier understreger det urolige, mens for- og baggrunden er ganske rolige og harmoniske.