Peter Christian Skovgaard
Peter Christian Skovgaard (1817-75) var en af Guldalderens hovedskikkelser. Han var især kendt for sine storladne skildringer af det danske landskab. Under uddannelsen studerede han klassisk europæisk landskabskunst i samlingerne i København, men siden skabte han malerier, der byggede på hans mange studier i naturen. Efter 1850 udviklede han en monumental og personlig udtryksform, som fik stor betydning for de efterfølgende generationer.
P.C. Skovgaard voksede op i Vejby i Nordsjælland, hvor hans familie drev en købmandshandel. Han viste tidligt et talent for at tegne, og som kun 14-årig blev han optaget på Kunstakademiet i København. I løbet af sin studietid indledte han, hvad der skulle blive livslange venskaber med flere af tidens centrale kunstnere. Blandt andet blev Christen Købke et stort forbillede for den unge kunstner, og Wilhelm Marstrand og J.Th. Lundbye blev Skovgaards nærmeste venner. Skovgaard giftede sig i 1851med Georgia Schouw (1828-1868), datter af botanikeren og politikeren J.F. Schouw. Skovgaard kendte således tidens indflydelsesrige politikere, naturvidenskabsfolk og kunstnere, hvilket påvirkede hans kunstneriske udtryk. Hans landskabsmaleri fik særligt fokus på de nationale kendetegn, så som bøgeskoven, kysten og skovsøen.
Skovgaard på Kunstakademiet
Da Skovgaard påbegyndte sin uddannelse på Kunstakademiet, var undervisningen baseret på at efterligne den allerede skabte, gode kunst hjemme i sit atelier. Men professor C.W. Eckersberg ville det anderledes. Eckersberg var den første danske kunstner, som forlod atelieret for at drage ud i den virkelige natur og afbilde denne. Det samme opfordrede han eleverne til at gøre.
En turbulent tid
Men hvor Eckersberg påvirkede Skovgaards metode, så var det den politiske samtid, der i høj grad formede hans valg af motiver. To faktorer spillede her en rolle: for det første var Danmark i krise efter statsbankerotten (1813) og tabet af Norge (1814). I 1840'erne frygtede landet også at miste Slesvig-Holsten, men vandt dog Treårskrigen 1848-1851 mod Tyskland. For det andet medførte en ny revolution i Frankrig i 1830 en bølge af politiske forandringer i hele Europa. Landene ønskede nu at omdanne sig til nationalstater og samtidig skabe et billede af netop deres nations særlige identitet.
Det samme skete i Danmark: hvad udad blev tabt, måtte indad vindes. Man måtte først og fremmest, som i Frankrig, afskaffe enevælden og udforme en grundlov. Og man måtte styrke den danske selvbevidsthed og nationale stolthed. Det var dette projekt, som Skovgaard og hans malerkolleger blev en del af. Selv om de fulgte Eckersbergs anbefalinger om at male ude i naturen, så gik de samtidig imod hans ønske om udelukkende at afbilde naturen, som den så ud. Skovgaard, Lundbye og andre unge kunstnere kunne ændre på motivet, så det skildrede det smukkeste ved det danske landskab. De skabte dermed en mere romantisk forestilling om Danmark frem for blot en nøgtern skildring af landskabet.
De små detaljer og de store view
Skovgaard er tidsmæssigt del af den sene guldalder og nationalromantikken. Han mestrede både det lille format med de nære naturskildringer og de store, monumentale kompositioner. Her på museet finder man både eksempler på Skovgaards detaljerigdom i de små naturstudier og på de store, vidtstrakte og åbne landskaber. Begge dele demonstrerer hans tekniske kunnen.
Omfattende produktion
Skovgaards kunstneriske produktion er ganske omfattende. Han både malede og arbejdede med kunsthåndværk. Men først og fremmest malede han billeder med fokus på landskabet og naturen. Livet igennem malede han også enkelte portrætter, bl.a. af sine tre børn, som alle er kendetegnet ved et nærvær og en utrolig evne til at iagttage den portrætterede person. Han høstede en række medaljer for sin kunstneriske gerning og blev professor ved Kunstakademiet. Ved sin død i 1875 var han en af tidens mest anerkendte og velbetalte kunstnere. P.C. Skovgaards samlede værk rummer en produktion på hen ved 1000 malerier samt et tilsvarende antal skitser og tegninger, der findes på Skovgaard Museet og andre museer såvel som i privateje.
