Joakim Skovgaard (1856-1933) og Skovgaard Museets oprettelse
Skovgaard Museet blev oprindeligt oprettet for at hædre Joakim Skovgaard og formidle den udsmykning, han skabte i Viborg Domkirke 1901-1913. Joakim ønskede dog, at museet også skulle være for den øvrige familie, der rummede flere kunstnere: hans far P.C. Skovgaard og hans to søskende Niels og Susette, samt flere af deres kunstneriske kolleger. Byen stillede en bygning til rådighed og til gengæld skænkede familien deres kunstsamling til museet. Således blev Skovgaard Museet grundlagt i 1937.
Maler, billedhugger og professor
Joakim Frederik Skovgaard
Barndom
Joakim Skovgaard voksede op i et kunstnerhjem med en stor historisk og politisk bevidsthed samt tætte bånd til digterpræsten N.F.S. Grundtvig og højskolemiljøet. Hans far var en af guldalderens største landskabs-malere. Allerede som lille lærte Joakim at tegne og male af sin far.
De tidligste værker
Joakims tidlige landskabsbilleder var tydeligt præget af farens billeder og guldalderens farver. Et eksempel på dette er værket Landskab, Knabstrup Hovedgård (1872). Men Joakim fik ny inspiration på sine mange rejser til udlandet. Allerede på sin første rejse, som gik til Paris i 1880-81, ændrede Joakims billeder sig. Han studerede nogle måneder på Léon Bonnats malerskole, hvor han lærte den nye stil: at male i gråtoner. De harmoniske farver, som han tidligere anvendte, blev erstattet af en mere afdæmpet, grålig farveskala. Gennem en årrække anvendte Joakim jævnligt denne farveteknik i sine malerier, for eksempel i sine malerier fra Halland. Joakim fandt dog først sin helt egen stil under en rejse til Italien og Grækenland sammen med maleren Kristian Zahrtmann i 1882-84. På museet hænger bl.a. Søndag eftermiddag ved Cività d'Antino (1883) fra denne rejse. Her kan man se, hvordan Joakims værker igen blev lysere, stærkere og friskere i farverne. Samtidig begyndte han at indsætte mennesker i sine landskabs-billeder. På den måde lagde han afstand til sin fars mennesketomme landskaber, som han ellers var opdraget med.
Keramiske eksperimenter
Efter hjemkomsten fra udlandet arbejde Joakim med keramik hos J. Wallmann i Utterslev sammen med sine søskende Niels og Susette. Også kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll kom på værkstedet. Gruppen lagde vægt på at give kunsthåndværket et kunstnerisk udtryk og anderledes former samtidig med, at resultaterne skulle være praktisk anvendelige. Joakim arbejdede især med dyremotiver og med næsten skulpturelle former. Begge disse elementer gik igen i de skulpturer, som han siden hen lavede med Bindesbøll til Københavns Rådhus: Dragespringvandet (1888-1923) til Rådhuspladsen og Bjørnespringvandet(1888-1901) inde i gårdhaven.
De religiøse motiver
Med tiden gik Joakim over til at lave værker med religiøse motiver. Første gang, han forsøgte sig med kristne billeder, var i 1885, da han skabte tegninger til Grundtvigs salme Den signede dag (kan købes i museumsbutikken). I årene 1889-94 skabte Joakim en række fantastiske og nytænkende religiøse hovedværker, blandt andet Kristus fører Røveren ind i Paradis (1890, Den Hirschsprungske Samling) og Kristus i Dødsriget (1891-1894, Statens Museum for Kunst).
Viborg Domkirke
I somrene 1874-75 havde Joakim arbejdet som malerlærling ved F.C. Lunds udsmykning af Viborg Domkirkes loft i kirkens midterskib. Derfor kendte han kirkerummet godt, da Viborgs biskop Swane i 1890 inviterede ham til at komme med et udkast til en udsmykning af domkirkens vægge og hvælv. Joakim valgte at benytte sig af den middelalderlige teknik med at lave kalkmaleri, da domkirken var opført i den middelalderlige romanske stil. Efter flere års forberedelse gik arbejdet i gang i 1901 og blev afsluttet i 1906. En række assistenter hjalp ham med at gennemføre den omfattende opgave. Kalkmalerierne udgør en folkelig billedbibel, der breder sig over domkirkens vægge. I 1912-1913 skabte han en ny loftsudsmykning i midterskibet, der erstattede F.C. Lunds loft. Udsmykningen af Viborg Domkirke er én af de største opgaver, en dansk kunstner har fået, og står i dag som et absolut hovedværk i dansk kunst.
Udsmykninger og folkevisemotiver
Ved siden af de efterfølgende års mange store udsmyknings-opgaver, bl.a. af Lund Domkirke og bryllupssalen på Københavns Rådhus, malede Joakim også landskaber og folkevisemotiver. På museet hænger Ulver og Vænelil (1898), der er et udkast til udsmykning af Christiansborgs tårnværelse. Joakim Skovgaard døde i 1933, 77 år gammel, og er en af Viborgs kun to æresborgere.
