Georgia Maria Luise Skovgaard
Georgia Skovgaard (født Schouw) voksede op i et åndeligt levende, politisk interesseret miljø med kontakt til den danske kunstverden, som den udfoldede sig i København i kredsen omkring N.L. Høyen i 1840rne. Hun modtog, som skik og brug dengang var, ikke nogen formaliseret kunstundervisning, men afslørede sine evner i tegnede småskitser og senere i broderede arbejder.
Kunstbroderi
Ved ægteskabet med P.C. Skovgaard indledtes et kunstnerisk samarbejde, hvor han tegnede forlæg, som hun omsatte i kunstbroderier. Første gang ved udførelsen af Georgia Skovgaards eget brudeslør, der med sit blomstermotiv både var et eksempel på et fornemt broderi og samtidig markerede et nyt blik for de vilde planters skønhed, der dengang optog de unge danske landskabskunstnere. Et højdepunkt var kaminskærmen, 1857, hvor Georgia Skovgaard med stor indlevelse og sans for de tekstile teknikker og materialer omsatte det tegnede forlæg til et originalt stykke kunst.
Forbillede for efterfølgende generationer
Georgia Skovgaards virkefelt var først begrænset til den snævre familie- og vennekreds. Men ind i 1860erne udvidedes hendes aktiviteter således, at broderierne nåede ud til større kredse. Hun knyttede flere hjælpere til sig, bl.a. Kristiane Konstantin-Hansen, ældste datter af maleren, der også leverede tegnede forlæg. Udviklingen i Georgia Skovgaards motiver gik fra et naturalistisk præget broderi til et klassicerende med en mere forenklet mønsteropbygning, som det ses i Vildsvinetæppet. Et stort arbejde som fanerne til de skandinaviske studenterforeninger havde klare politiske overtoner.
Det samarbejde med kunstnere, Georgia Skovgaard havde indledt, ophørte ikke ved hendes tidlige død, men blev fortsat bl.a. af Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, der i 1873 grundlagde en broderiforretning, der solgte mønsterforlæg og arbejder, tegnet af samtidige kunstnere. Denne broderitradition fortsatte et godt stykke ind i 1900-tallet.
Geogia Skovgaard døde kun 39 år gammel i 1868.
Kilde: Weilbach