Skovsø i måneskin, 1837.

Top billede

P.C. Skovgaard, Skovsø i måneskin, 1837. Olie på lærred, 45 x 53 cm. Inv.nr. 10.294.

Er månen i midten af maleriet? Det ser sådan ud, men egentlig er den lidt forskudt. Med sit hvide klare skær lyser den op i den mørke klare nat. Et mørke, der kan gemme på hvad som helst. Er det uhyggeligt eller omskaber månes lys naturen til en oase af ro og stille højtidelighed. 

Skovsø i måneskin malede P.C. Skovgaard da han bare var 20 år gammel i 1837. På det tidspunkt havde han allerede gået 6 år på Kunstakademiet i København, hvor han fortsatte endnu 7 år. 

P.C. Skovgaard malede sit billede midt i en litterær og kunstnerisk, romantisk strømning. Naturen afspejlede menneskets inderste følelsesliv. Samtidig rummede naturen en sandhed og viste Guds tilstedeværelse, som glimtvis kan anes af mennesket. Naturen var et ufattelig storslået værk, som Skovgaard i dette billede har indkapslet en lille bid af. Det gør han ved at indramme skovsøen med skyggefulde, mørke træer og buske hele vejen rundt, endda horisonten er afskærmet mod omverden.

Træerne danner en slags ramme i selve billedet. Månen svæver frit på himlen, som skyerne viger til side for. Samtidig spejles månen i skovsøens stille, blanke vand. Søen trækker det uenlige univers og himmellegemet ned på jorden. Spejlbilledet af månen i den klare skovsø giver Guds skaberværk en jordisk dimension og det uendelige bliver momentvis begribelig for mennesket.