Pennina spotter Hanna, 1890-1892.

Top billede

Joakim Skovgaard, Pennina spotter Hanna, 1890-1892. Olie på lærred, 112 x 176 cm. Inv.nr. 00.151.

Joakim Skovgaards maleri forestiller Elkana og hans to koner Pennina og Hanna. Pennina havde flere sønner og døtre, mens Hanna ingen havde. En dag drog Elkana til Silo for at ofre til Jahve sammen med sin familie. Elkana gav Pennina og hendes børn flere dele de kunne ofre, mens Hanna kun fik én del.

Pennina spottede efterfølgende Hanna ved måltidet for hendes barnløshed og sagde, at Gud havde lukket hendes moderliv. Hanna græd i desperation, men Elkana trøstede hende med, at han stadig elskede hende, og for ham var hun mere værd end 10 sønner.

Efter måltidet gik Hanna til templet og bad grædende til Gud om dog at give hende én søn, så ville hun lade drengen blive i templet og opdrages til præst. Derefter elskede Elkana og Hanna, og hun blev gravid. Hun fødte sønnen Samuel, som med tiden blev overladt til templet. Som tak gav Gud Hanna endnu tre sønner og to døtre.

På billedet sidder de tre personer ved bordet, Elkana mellem sine to koner, den grove Pennina med sine børn og den fine Hanna. Pennina har hånet Hanna for, at hun ikke kan få børn, og det piner hende så hun er ved at miste fatningen. Hun knuger sine hænder ind mod sit bryst, mens hun bitterlig klager over at leve forgæves. Pennina sidder tilbagelænet og smiler. Elkana, den venlige mand, har lagt sin hånd på Hannas for at berolige hende. Han elsker hende lang højere end alle børnene.

Scenen foregår ved et bord foran et rødt tæppe. Lyset er det samme på de tre personer. Pennina med sine børn fylder næsten halvdelen af billedet, mens Hanna sidder i den aller yderste venstre side af billedet. Man læser billedet, lige som en bog, fra venstre til højre. Det første man ser, er Hanna, derfra ledes blikket over manden til Pennina som forklaring på den dramatiske gestus.

Hvad man ikke kan se på billedet, er hvordan det videre går med familien, for Joakim Skovgaard har valgt at male det mest dramatiske øjeblik i historien, hvor personerne er helt i deres følelsers vold.

Historien er i sidste ende meget moralsk. Den søn, der er så længe om at komme, bliver en stor profet, i modsætning til de mange børn, som Pennina føder hvert eneste år. Det er altså ikke antallet, det kommer an på.

Motivet er malet på Vallekilde Højskole, og det er forstanderens børn, der har siddet model, mens forstanden selv sad model til Elkana.

Historien er taget fra første kapitel i Samuels Første bog i det Gamle Testamente.