P.C. Skovgaard (1817-1875)

Top billede

Landskab fra Silkeborgegnen med Himmelbjerget i baggrunden, dateret 8. Sept. 1867. Olie på lærred.

P.C. Skovgaard var kendt som bøgeskovens maler og har især skildret det sjællandske landskab, men han rejste også til Jylland og malede det jyske søhøjland, heden og området omkring Himmelbjerget.

Himmelbjerget
I guldalderen fik Himmelbjerget en særlig status som samlingssted for de møder, som digterpræsten Steen Steensen Blicher holdt som led i arbejdet for at afskaffe enevælden. Det første møde blev holdt i 1839, 10 år før Grundloven. Mellem 1862 og 1885 blev der holdt store grundlovsmøder på Himmelbjerget, hvor der i 1875 blev indviet et tårn til minde om Grundlovens stiftelse. I P.C. Skovgaards nationalromantiske værk er det således ikke nogen tilfældighed, at Skovgaard vælger dette motiv som baggrund for sit maleri. Den blå himmel, de grønne træer og det enkelte menneske ved søbredden understreger Danmark fra sin smukkeste side, hvor individet har friheden til selv at finde vej.

Jydske motiver er en sjældenhed
Skovgaards jyske billeder er ikke mangfoldige. I Skovgaard Museets samling findes et enkelt andet maleri fra Jylland af P.C. Skovgaard, hvis motiv er nært beslægtet med det aktuelle maleri. Det er ligeledes fra 1867 og har titlen Udsigt fra Sukkertoppen mod Salten Langsø. Det har tidligere været betegnet Udsigt fra Himmelbjerget mod Gl. Ry, men blev i forbindelse med forskningen i Skovgaards værk til udstillingen og publikationen P.C. Skovgaard. Dansk guldalder revurderet i 2010-2011 rettet til den nuværendemere retvisende titel ud fra udsigten. Begge bakker, der ses i de to malerier, minder om hinanden i formen og er karakteristiske for det istidslandskab, der har skabt området omkring Himmelbjerget. I begge billeder skaber bakken i baggrunden en kontrast til det flade landskab i forgrunden. Hvor landskabet i dette maleri rummer høje, grønne træer, er det andet maleri brunligt og minder mere om et hedelandskab med sin lave bevoksning og enkelte, spredte træer.

Blødt, løst og friskt
Maleriet er forholdsvist løseligt malet med bløde og løse penselstrøg i baggrunden og skyerne. I modsætning til en del andre af de senere værker af Skovgaard fra 1860'erne har dette maleri en friskhed, som i Skovgaards mere gennemarbejdede malerier er stagneret og stivnet.