Motiv fra Knabstrup, 1879

Motiv fra Knabstrup
Joakim Skovgaard, Motiv fra Knavstrup, 1879
Olie på lærred

Motiv fra Knabstrup er skabt i en periode mellem to af Joakim Skovgaards hovedværker og viser, at Skovgaard både videreførte og fornyede traditionen for landskabsmaleri fra sin far P.C. Skovgaard.
Friere stil
I Knabstrup-billede slipper Skovgaard sin pensel løs og maler i en friere stil end hvad vi ser i flere af hans andre billeder. I det gullige græs ligger to mænd og spiser deres madpakker i en pause fra pløjningen, hvilket de fire heste, der er spændt for ploven lige bag ved mændene, vidner om. Motivet er naturligt og levende gengivet, og især hestene og mændene er fint malet. De mørkegrønne træer i mellemgrunden danner en kontrast til hestenes lyse, varme farver og skaber en dybde i motivet. Maleriet fra Knabstrup er et eksempel på Joakim Skovgaards første skridt på vejen til at danne sin egen kunstneriske stil.
Værket minder om Joakim Skovgaard debutværk Forårsfåreklipning på Lolland. Graavejr, 1878, der blev vist på Charlottenborgs Forårsudstilling samme år samt en senere version fra 1881, som Joakim skabte da han var i Paris. Debutværket tilhører i dag Fuglsang Kunstmuseum mens værker fra 1881 tilhører Den Hirschsprungske Samling.
Realisme
Værket viser, hvordan Joakim Skovgaard i slutningen af 1800-tallet medvirkede til at udvikle kunsten i retning af mere realisme og væk fra guldalderens idealisme. Med realismen kom for eksempel det arbejdende folk i centrum i billederne. Motiverne af de arbejdende folk står i modsætning til de folk, der optrådte i P.C. Skovgaards malerier, som promenerer, bader eller nyder en udsigt - kort sagt, opholder sig i naturen for fornøjelsens skyld, så som i P.C. Skovgaards værk Badende drenge i Bondedammen, ++++ på Skovgaard Museet.
Joakim Skovgaard malede en række motiver fra Knabstrup, som er en herregård i Vestsjælland. I tilknytning til herregården lå der et teglværk, der var én af de tidligste industrier i Vestsjælland, anlagt i 1856. Netop teglværket og det arbejde, der foregik omkring det, har sikkert gjort det interessant for Skovgaard at male der i stedet for at male de idylliske bøgeskove, som hans far var kendt for.
Samlingen styrkes
Selv om Joakim Skovgaards værk er bredt repræsenteret i museets samling, er hans tidlige værker fra 1870'erne et svagt punkt. Netop denne periode har museet derfor arbejdet på at styrke og har gjort en lille håndfuld erhvervelser, når værker har været udbudt til salg. Museets nyerhvervelse er købt af en privat ejer og med økonomisk støtte fra Lizzie og Ejler Ruges Kunstfond.

Motiv fra Knabstrup er skabt i en periode mellem to af Joakim Skovgaards hovedværker og viser, at Skovgaard både videreførte og fornyede traditionen for landskabsmaleri fra sin far P.C. Skovgaard.

Friere stil
I Knabstrup-billede slipper Skovgaard sin pensel løs og maler i en friere stil end hvad vi ser i flere af hans andre billeder. I det gullige græs ligger to mænd og spiser deres madpakker i en pause fra pløjningen, hvilket de fire heste, der er spændt for ploven lige bag ved mændene, vidner om. Motivet er naturligt og levende gengivet, og især hestene og mændene er fint malet. De mørkegrønne træer i mellemgrunden danner en kontrast til hestenes lyse, varme farver og skaber en dybde i motivet. Maleriet fra Knabstrup er et eksempel på Joakim Skovgaards første skridt på vejen til at danne sin egen kunstneriske stil.

Værket minder om Joakim Skovgaard debutværk Forårsfåreklipning på Lolland. Graavejr, 1878, der blev vist på Charlottenborgs Forårsudstilling samme år samt en senere version fra 1881, som Joakim skabte da han var i Paris. Debutværket tilhører i dag Fuglsang Kunstmuseum mens værker fra 1881 tilhører Den Hirschsprungske Samling.

Joakim Skovgaard malede en række motiver fra Knabstrup, som er en herregård i Vestsjælland. I tilknytning til herregården lå der et teglværk, der var én af de tidligste industrier i Vestsjælland, anlagt i 1856. Netop teglværket og det arbejde, der foregik omkring det, har sikkert gjort det interessant for Skovgaard at male der i stedet for at male de idylliske bøgeskove, som hans far var kendt for.

Realisme
Værket viser, hvordan Joakim Skovgaard i slutningen af 1800-tallet medvirkede til at udvikle kunsten i retning af mere realisme og væk fra guldalderens idealisme. Med realismen kom for eksempel det arbejdende folk i centrum i billederne. Motiverne af de arbejdende folk står i modsætning til de folk, der optrådte i P.C. Skovgaards malerier, som promenerer, bader eller nyder en udsigt - kort sagt, opholder sig i naturen for fornøjelsens skyld, så som i P.C. Skovgaards værk Badende drenge i Bondedammen, 1867 på Skovgaard Museet.

 

 

Information

Erhvervet 2015 af en privat ejer og med økonomisk støtte fra Lizzie og Ejler Ruges Kunstfond.