Italiensk bjerglandskab i aftenskumring, udsigt til klostret Skt. Scholastica nær byen Subiaco,1871

Top billede

Italiensk landskab i aftenskumring, udsigt til klostret Skt. Scholastica nær byen Subiaco, 1871
Olie på lærred, inv.nr. 19.533

På rejse i Italien
P.C. Skovgaard rejste to gang til Italien. Den første rejse fandt sted i 1854-55, hvor han var i selskab med sin kone Georgia. På den anden rejse i 1869 var han i selskab med malervennen og naboen i Rosenvænget Wilhelm Marstrand (1810-1873). I slutningen af 1860'erne havde de to venner begge mistet deres hustruer, for Marstrand i 1867, for Skovgaard i 1868. De to enkemænd besluttede efterfølgende, at lade deres børn blive hjemme, mens de drog på en sidste kunstnerisk rejse til det land, de begge tidligere havde oplevet sammen med deres hustruer.

Aftenstemning og skumringslys
Efter at have opholdt sig i Firenze og Rom fra april til juni 1869 drog de to venner til byen Subiaco i Abruzzerne. Her lavede Skovgaard flere tegninger og malede studier af blandt andet nogle bjerglandskaber. Disse er formentlig grundlaget for maleriet Italiensk bjerglandskab i aftenskumring, udsigt til klostret Skt. Scholastica nær byen Subiaco færdiggjort to år efter rejsen i 1871. I værket demonstrer Skovgaard en fascination af det italienske bjerglandskab og en interesse for at skildre landskabet i skumringslys og aftenstemning. Det er karakteristiske for flere af hans sene værker, også dem af det danske landskab i de sidste år før sin død i 1875.

Historisk arkitektur
Det er typiske for en del af Skovgaards billeder fra Italien, at han lader karakteristiske, historiske bygninger indgå i motivet, hvilket gør, at lokaliteten for maleriet nemt kan identificeres. I dette maleri er det benediktinerklostret Santa Scholastica.