Den gode hyrde, 1910.

Top billede

Niels Skovgaard, Den Gode Hyrde, 1910. Kasein på træ, 260 x 167 cm. Inv.nr. 14.541.

Dette maleri blev lavet som altertavle til Rigshospitalets kirke. 

Niels Skovgaard fik opgaven i 1909 og valgte den gode hyrde som motiv - et motiv, som både han og Joakim Skovgaard brugte
i flere andre kirke-udsmykningsopgaver. 

I 1978 blev maleriet skænket tilSkovgaard Museet, som også ejer flere af skitserne til alterbilledet, blandt andet nogle fine studier 
af de jasminbuske, der er i baggrunden. Selv om maleriet er meget harmonisk i farverne med en balance mellem de tre primærfarver: blå, rød og gul, så er proportionerne i hyrdens figur ikke helt vellykket.

Historien om den gode hyrde er et billede på Gud, der tager sig af menneskerne som hyrden vogter sine får. I Salmernes Bog, kap. 23 er der en salme, der lyder:

v1  Salme af David

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
v2  han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
v3 Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
v4  Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.