image description
Kom og vær med til en kreativ påskeworkshop med kunstformidler Joaquin Panos på Skovgaard Museet!
I denne drop-in workshop dykker vi ned i de særlige og symbolistiske trærammer, som Niels Larsen Stevns selv skar og udsmykkede - et smukt håndværk, der langsomt er gået i glemmebogen.
I vores særudstilling ’Landskab i farver – Niels Larsen Stevns’ kan du opleve flere af hans originale rammer, og i workshoppen hylder vi hans kunstneriske tilgang ved at skabe vores egne rammer inspireret af hans design.
Vi arbejder med decoupageteknik til at dekorere rammerne, så du kan skabe din helt egen udsmykning og tage en fin og personlig ramme med hjem.
Workshoppen er gratis for børn, mens voksne deltager med en entrébillet til museet.