image description

Akvarelworkshop på museet

Deltag i en inspirerende akvarelworkshop på museet, hvor vi fordyber os i Niels Larsen Stevns’ kunstneriske virke. Med billedkunstner Elly Fisker, som kyndig formidler, tager vi udgangspunkt i Stevns’ karakteristiske akvareller – særligt hans skildringer af landskaber fra Viborg med høj himmel og de solitære træer, som han havde en forkærlighed for.

Workshoppen finder sted den 25. maj fra kl. 12.00 til 15.00, og her får du mulighed for at arbejde med akvarelteknikker inspireret af Stevns’ metode.

Vi eksperimenterer med karduspapir og teknikker som lysning med hvid akvarel – en metode Stevns ofte anvendte på brunt papir for at skabe kontrast og liv i sine værker. Der vil også være mulighed for at afprøve tusch som supplement til akvarellen. Det koster 80 kroner at deltage.

Tag del i en kreativ og lærerig eftermiddag, hvor vi hylder Niels Larsen Stevns’ kunstneriske arv og udforsker akvarellens muligheder sammen.

 

Information

Dato, sted og tidspunkt:
Søndag d. 25. maj 2025
I særudstillingen på museet
Kl. 12.00 - 15.00.
Pris: 80 kr.


Køb billet her