Møns klint - før og nu

Et forløb om nationalromantikken og naturvidenskaben

Udsigt over havet fra Møens Klint


Kunst og naturvidenskab

I Guldalderen tog kunstnerne del i samtidens naturvidenskabelige udforskning af landet. De rejste ud til de mindre kendte steder og gjorde dem til deres egne. De enkelte lokaliteter var nøje udvalgt af guldalderkunstnerne. Ofte havde stederne en særlig ånd, genius loci, der satte sit præg på motiverne og var med til at danne danskernes billede af, hvordan landet så ud. Et af de steder, der øvede den største tiltrækningskræft på kunstnere før som nu var Møns Klint, hvis dramatiske og storslåede kridtklinter blev beskrevet geologisk i netop disse år. Kunstnerne blev således på én gang en naturvidenskabelige opdagelsesrejsende i den vilde natur, samtidig med, at de tegner konturerne af den moderne turist. 

Møns Klint
Møns Klint er 7 km lang og op til 128 m. høj. Det er Danmarks højeste klint, og samtidig  en enestående biotop eller måske rettere; samling af biotoper. Kombinationen af kalksten i undergrunden med et tørt lokalklima og en landbrugsmæssig udnyttelse, der har bestået i kreaturgræsning, har skabt nogle af Danmarks rigeste overdrev med en biodiversitet, der giver anelser om, hvordan landet kan have set ud, før industrialiseringen af landbruget satte ind.

Når man står på toppen af Møns Klint - 128 meter over havet - står man samtidig på toppen af det danske kridtfundament. Danmark er helt unikt bygget på en platform af kridt, og derfor vidner Møns Klint om de enorme kræfter, der har skabt landet og den enestående flora og fauna i området. På Høje Møn - som området omkring Møns Klint hedder - forekommer der planter og dyr, som i hele Danmark kun findes her, for eksempel orkideer, vandrefalke og den sortplettede blåfugl.

En kunstner på klinten
Da P.C. Skovgaard malede Udsigt over havet ved Møens Klint var han 33 år gammel og endelig forlovet med sit livs kærlighed, Georgia Schouw. Møns Klint lå ikke langt fra herregården Nysø, hvor hun boede om sommeren hos sin fader botanikeren L.A. Schouw. Guldalderens landskabsmalerier skulle ikke kun være kønne og smukke, men også højstemte og dramatiske. De skulle afspejle menneskets indre følelser og landets storhed. Man kan forestille sig, at Møns Klint set fra denne vinkel var et godt motiv for P. C. Skovgaard, at klippens tilbagetrukne skønhed og en lykkelig kærlighed passede godt sammen. Maleriet har med sin storslåede skildring af den danske natur indtaget en central rolle i det danske landskabsmaleri og Nationalromantikken.

Billedkunst, nationalromantik og naturvidenskab
Med udgangspunkt i P. C. Skovgaards billede af udsigten over havet ved Møns Klint har du i dette forløb mulighed for, sammen med din klasse og evt. en kollega, at arbejde tværfagligt og trække linjer mellem billedkunsten og nationalromantikken på den ene side og naturvidenskaben på den anden.

På Skovgaard Museet kan du som billedkunstlærer arbejde med dine elever omkring billedanalyse af P.C. Skovgaards billede af udsigten over havet ved Møns Klint. Eller du kan som lærer i Natur og Teknologi bruge billedet, og det område det skildre, som udgangspunkt for at søge ny naturvidenskabelig viden, kommunikere om faget, relaterer det til omverdenen og indsætte det i et historisk perspektiv. Og hjemme på skolen kan I så arbejde videre med billedfremstilling eller naturfaglige undersøgelser og kategoriseringer.

Møns Klint

Information

Målgruppe: 2.-6. klasse
Varighed: 45 min.
Pris: gratis for skoler 

Kontakt museumsinspektør Kathrine Svanum Andersen på ksa@skovgaardmuseet.dk eller tlf. 8662 3975 for besøg på Skovgaard Museet eller for yderligere information.

Hent materiale om Møns Klint  her